(Tak til Mobilsiden.dk for videopræsentationen)
HTC Wildfire S anmeldelse
Wildfire S kommer som efterfølgeren til salgssuccesen Wildfire (uden S). Det kunne godt se ud til der er gået en dille i pådutte diverse smartphones ”S” i enden, da både HTC, Samsung, Apple med flere ser ud til at være hoppet med på vognen. Ikke desto mindre er vi nu blevet præsenteret for den nye – og forbedrede – Wildfire, som efter sigende skulle være en del bedre end dens forgænger. Det er ingen hemmelighed at netop forgængeren ikke var toppen af poppen, men det er måske også svært at forlange alt for meget, hos telefoner som, rent prismæssigt, heller ikke positionerer sig i toppen af skalaen.
Den nye udgave bliver sendt på markedet efter de sammenlignelige mobiler fra samme selskab; HTC Salsa og Cha Cha også har set dagens lys. Det er altid lækkert med masser af valgmuligheder, men problemet er at HTC giver os for mange muligheder at vælge imellem. Det siger jeg da førnævnte ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, så hvilken skal man vælge? Lad os tage et kig på sagen…
Design
Det er svært ikke at sætte pris på det layoutmæssige aspekt hos den nye efterfølger. Den minder naturligvis meget om den tidligere, men er både kortere, tyndere, smallere og lettere. Det er muligt det ikke er meget, men når det kommer til smartphones tæller hver millimeter.
Det nye design er lægger mere vægt på helhed, idet den kunne forekomme at være fremstillet af kun to ”stykker” og ikke sammensat af flere forskellige, som ved den forrige. Denne opbygning sørger ligeledes for minimalt knirkeri når man håndterer den, hvilket kan være en gene i tilfælde med andre lignende modeller. Selvom bagpladen er af plastik, får man ikke plastik-følelsen, hvis du kan følge mig.
Mobilen måler 101,3 x 59,4 x 12,4 mm og vejer 105 gram, som gør den mindre end forgængeren på alle punkter. Kobl det sammen med en bedre opløsning og hurtigere/bedre hardware og Wildfire S er godt kørende.
Under motorhjelmen
Som ventet har mobilen fået et ansigtsløft hvad angår specifikationer, og det gælder både styresystem, brugerflade og hardware som processoren. Udstyret med en Qualcomm MSM 7227 chipset på 600 Mhz, placerer HTC Wildfire S sig lige i midten af smartphone-skalaen. Ja, det er ikke den hurtigste på markedet og ja, den kan køre lidt ustabilt hvis man presser den (fx har en masse apps kørende), men hvis du spørger mig er det hvad man kan forvente af en telefon til denne overkommelige pris.
Brugerfladen er HTC Sense, og selvom nuværende version er 2.3.3, skal du nok regne med en opgradering til 3.0 inden længe (hvis det ikke allerede er muligt). Displaymæssigt vinder ”S” versionen også over den foregående med en opløsning på 480×320 pixels, hvilket er ganske udmærket for en skærm på 3,2”. Husk på, at jo mindre skærmen er, jo mindre vil opløsningen naturligvis også være (beklager at skrive det åbenlyse). Som med iPhone 4 (hvor skærmen blot er 3,5” på trods af dens massive opløsning), så får man den skarpe oplevelse vi elsker på de små skærme. Den har desuden 512 MB ram hvilket sørger for hurtig responstid.
Et lille minus i min bog er manglen på Flash. Den leveres og kører med Android, hvilket er kendt for at køre med Adobe Flash (specielt i modsætning til Apples iPhones), så det faktum at det mangler her er en smule skuffende. Det kommer som faktum af at specifikationerne ikke er nok til at få det til at køre ordentligt. Ærgerligt, ærgerligt.
Mobiltelefonen er udstyret med 3,5 mm jack, som gør det muligt at sætte dine almindelige hovedtelefoner direkte til.
Tastatur
Mht. keyboard/tastatur og hele oplevelsen med at skrive beskeder og e-mails, er udmærket (dvs. det virker og fungerer efter hensigten), men idet skærmen er forholdsvis lille så kan det være lidt vanskeligt altid at ramme de korrekte taster. Det er muligt det bare er mig der har fede fingre – på den anden side, så tilbyder Sense dig en række af fornuftige ordvalg, som den går ud fra du mente. Som med alle andre smartphones er det betydeligt nemmere at skrive i ”landscape”, hvilket også gør sig gældende her.
Sociale muligheder og netværk
Det fede ved det indbyggede HTC Sense er de sociale muligheder det bringer. Sense giver dig for det første mulighed for nemt at tilgå dine sociale netværk som Facebook og Twitter, og for det andet kombinerer det disse med dine almindelige kontakter, så det hele sammenblandes på en lækker måde. Du vil desuden have mulighed for nemt at nå dine kontakters Facebook og Twitter opdateringer på samme skærm med FriendStream.
Android gør det muligt at trække din Google profil ind over telefonen og derigennem fylde op på alt hvad angår kontakter osv. Smart og hurtigt, uden alt mulig besvær.
Kamera
Du får 5 megapixel, med autofokus og LED blitz. Standard kamera, men fungerer som det skal. Kameraet vil ikke vinde priser for bedste billede, men det er tilstrækkeligt til at tage hurtige billeder af hvad der lige sker i hverdagen. Det er også fint nok til at dele sjove situationer m.m. med venner og familie, men idet den automatisk vil prøve at stille skarpt (positivt på papiret), vil det tage et splitsekund længere end man kunne tænke sig, og det kan dermed være svært at time billedet korrekt, hvis noget skal gå hurtigt.
Videooptagelser foregår i 640 x 480. Ikke den højeste opløsning og ikke HD kvalitet, som vi ser hos flere high-end Android/HTC telefoner, men igen, der er tale om en fornuftigt prissat mobil, så man kan heller ikke forvente mere. Det gode er dog, at mens man filmer, kan man røre skærmen på det punkt hvor man ønsker den skal stille skarpt (touch-focus).
Konklusion
Ingen tvivl om at Wildfire S er en klar forbedret version over den foregående. Ikke at det ikke var forventeligt, men bestemt værd at bemærke alligevel. Den er bl.a. forbedret på både skærmopløsning, hardware, størrelse (selvom den er kraftigere, er den både mindre og lettere) samt styresystem (nyere Android version).
Wildfire S er en middelklasse smartphone, hvilket også skinner igennem på prissiden. Der er konkurrence fra lignende modeller fra andre producenter, men hvis du er på udkig efter en ny telefon, som prismæssigt holder sig i midten af skalaen, er HTC Wildfire S bestemt en værdig mobil.
Specifikationer
Netværk og andet generelt
2G Network GSM 850 / 900 / 1800 / 1900
3G Network HSDPA 900 / 2100
HSDPA 850 / 1900
Størrelse
Dimensions 101.3 x 59.4 x 12.4 mm
Weight 105 g
Skærm
Type TFT capacitive touchscreen, 256K colors
Size 320 x 480 pixels, 3.2 inches
– Gorilla Glass display
– Accelerometer sensor for UI auto-rotate
– Proximity sensor for auto turn-off
– HTC Sense UI
– Touch-sensitive controls
Lyd
Alert types Vibration, MP3, WAV ringtones
Loudspeaker Yes
3.5mm jack Yes
Hukommelse
Phonebook Practically unlimited entries and fields, Photocall
Call records Practically unlimited
Internal 512 MB ROM, 512 MB RAM
Card slot microSD, up to 32GB, buy memory
Datamuligheder og andet
GPRS Up to 114 kbps
EDGE Up to 560 kbps
3G HSDPA, 7.2 Mbps; HSUPA, 384 Kbps
WLAN Wi-Fi 802.11 b/g/n, Wi-Fi hotspot
Bluetooth Yes, v3.0 with A2DP, EDR
Infrared port No
USB Yes, microUSB v2.0
Kamera
Primary 5 MP, 2592 x 1944 pixels, autofocus, LED flash, check quality
Features Geo-tagging
Video Yes, VGA@24fps
Secondary No
Styresystem, features og funktioner
OS Android OS, v2.3 (Gingerbread)
CPU 600 MHz processor
Messaging SMS(threaded view), MMS, Email, Push Email, IM
Browser HTML
Radio Stereo FM radio with RDS
Games Yes
Colors Black, Silver, Brown, Lilac
GPS Yes, with A-GPS support
Java Yes, via Java MIDP emulator
– SNS integration
– Digital compass
– Google Search, Maps, Gmail
– YouTube, Google Talk, Picasa integration
– MP3/AAC+/WAV player
– Xvid/MP4/H.264 player
– Organizer
– Voice memo
– Predictive text input
Batteri og batterilevetid
Standard battery, Li-Ion 1230 mAh
Stand-by Up to 360 h (2G) / Up to 570 h (3G)
Talk time Up to 7 h 10 min (2G) / Up to 5 h 50 min (3G)
God anmeldelse! 🙂
Du skrev ved “Sociale muligheder og netværk” at man modtager statusopdateringer via “Friendfeed”. Det hedder “Friend Stream”.
Den kunne godt være en overvejelse værd, hvis man ikke har den originale Wildfire.
Hej Mahsum,
Du har så ganske ret. Der er tale om Friend Stream, som nupper alle de sociale elementer (fx Twitter og Facebook) fra dine kontakter og viser dem på en og samme sted/skærm. Gør det nemt at se hvad dine telefon-kontakter render og laver 🙂
hej alle sammen, jeg vil gerne vide hvor jeg skal se hvor meget den her mobil koster, men jeg ved ikke hvor jeg skal se det henne. 🙂
hilsen simone
kigge det efter.
hilsen simone 😀
øhh.. marker, højreklik, søg med google og Bob er din onkel…
Jeg har hørt, at den i starten er hurtig og rigtig god, men med tiden bliver den langsom og træls/irriterende.
Kan det passe?
Hej Sandra,
Jeg har ikke hørt om problemet, desværre :-/
Ja din HTC wildfire S bliver træls og langsom med tiden. Sådan har jeg det. Alle de smarte ting fra HTC Sense og alt det skrammel man ikke kan lægge over på SD kortet fra Android systemet, det fylder så meget at man kun kan have downloadet 3-4 programmer (som lægges over på SD kortet da det ellers er helt umuligt at have ur på startskærmen med vejrwidget)ud over det der er(som ikke er valgfrit). Man er nødt til at slette twitter, peep, aktier og facebook, for at den ikke får problemer med hukommelsen der går under 12 KB hukommelse, så meget for de smarte ting der hænger fast i Android systemet. Er parat til at downloade en pirat ROM, så man kan undgå så mange tvungne widgets ting, og så man lige kan downloade lidt mere end 3-4 programmer. Uden at skulle slette 1 af dem efter et par dage.
Hvad så med valg imellem HTC Legend Black og Wildfire S. Jeg har mulighed for begge to, men hvilken er bedst, Legend har vist Amoled skærm og Wildfire TFT, men skal man gå så meget op i den forskel – og hvad mere?
Hej Diana,
Personligt ville jeg vælge Wildfire S. Du kan evt. prøve at sammenligne mobilernes specifikationer.
Hej,
Når jeg prøver at regulere ringelydstyrken, så kommer kun medielydstyrken frem og kan reguleres. Jeg kan derfor ikke vide om der er skruet ned, som er vigtigt i timerne. Hvordan går jeg?
hvordan ser jeg mit forbrug på min HTC wildfire s det er et stort problem for mig vil rigtig gerne vide det
Hvaa koster den? 😀
Jeg har en HTC wildfire s
Og den er rigtig dårlig. Jeg ved ikke om det kun er min mobil der er sådan, men jeg kan ikke have særlig mange aps eller beskeder eller billeder. Jeg kan kun have en app og så skal jeg slette alle mine billeder og beskeder før der er plads på min telefon.
Det virklig træls.
Jeg kender det desværre kun alt for godt fra min. Jeg overvejer at gendanne fabriksinstillingerne på min wildfire, for 1 app downloadet, så kan den ikke køre mere, og når der så kommer opdateringer til google play, google play-tjenester, som er nødvendig for at bruge app, så må man slette app, for at have den. Twitter (Peep) er holdt op med at virke, den siger det er en SSL forbindelse den mangler, hvilket jeg ikke forstår, det har virket til forleden dag. Friendstream, er ok, men fylder dog også, selvom det er indbygget i den fra start. hvis jeg har mange billeder siger den der stadig er plads til hundredevis billeder, men intern hukommelse fyldes op, gradvist alligevel, tords hukommelseskort som billedlagerplads. Aktier, Facebook osv, som også følger med fra start, de fylder også unødig plads. for hvad skal jeg som alm lønmodtager med aktiekurserne. Det er lidt ligesom windows, der bliver langsommere og langsommere med de opdateringer der kommer der. Jeg ville helt klart vælge en Huawei Y 300 hvis jeg skulle købe ny mobil idag, da det er ca samme prisklasseog mobil behov. Og så gar Huawei dual core processor, og 4 gb intern hukommelse – 32 GB kortudvidelse.