Microsoft er snart klar med Windows 8 til tablets

Som vi tidligere har nævnt i et par artikler, så er 2012 året hvor Windows 8 lander, både til PC men også i denne omgang i en ARM-baseret version (ARM værende den chiparkitektur de fleste tablets og smartphones er baseret på) som netop Tablets er tiltænkt at skulle køre, og det ser nu ud til at være tættere på virkeligheden end tidligere antaget.

En kilde til hjemmesiden News bekræfter nemlig at alfa-versionerne af Windows 8 nu er så stabile at de snart er klar til at gå i beta og derved blive frigivet til udviklerne som skal designe software og applikationer til systemet, og at det sandsynligvis vil ske i februar. Windows 8 er derfor muligvis tættere på udgivelse end man umiddelbart skulle tro.

x86 versionen af Windows 8 (til almindelige computere) skulle gerne komme til udviklerne omkring samtidigt med ARM-versionen. Der havde ellers været rygter om at ARM-versionen ville være forsinket en smule til systemets endelige udgivelse, men det skulle umiddelbart ikke være tilfældet.

Windows 8 er efterfølgeren til Windows 7, som af mange anses som Microsofts bedste Windws nogensinde. Windows 8 skulle selv være det største stykke arbejde siden Windows 3/3.1, og indeholder mange forbedringer fra det i forvejen fremragende Windows 7, bl.a. Microsofts Metro UI-brugergrænsefladen som nok primært vil blive brugt på tablets, men som også vil fungere på PC (alt efter om man til/fravælger den).

Skriv et svar