Google køber Motorola for $12,5 mia.

Google er et firma der, siden de for alvor begyndte at brede sig uden for deres primære fokusområde på websøgninger, ikke er bange for at komme ind på et nyt marked via. opkøb af eksisterende firmaer. Det var bl.a. sådan et Android blev deres egendom dengang systemet var i sine unge dage, og nu er Google klar med endnu et opkøb til at styrke deres position på det mobile marked, et opkøb der er deres største nogensinde.

Google er i samarbejde med Motorola blevet enige om at købe Motorola Mobility Holdings, der er Motorolas seperate selskab som står for deres telekommunikation (inkl. levering af TV-kanaler). Prisen på $12,5 mia. svarer til omkring 65 mia. danske kroner, hvilket gør opkøbet gigantisk.

Opkøbet skal der først godkendes af de amerikanske myndigheder, samt aktionærerne, men der forventes ikke at være nogen indsigelser, og bestyrelsen i begge firmaer har allerde godkendt købet. Med i købet følger omkring 17.000 patenter der muligvis kan hjælpe Google i den gigantiske patentkrig der raser for tiden.

Opkøbet gør samtidigt Google til en direkte telefonproducent på linie med Apple. Google har tidligere udgivet deres egne Android-telefoner Nexus One og Nexus S i samarbejde med hhv. HTC og Samsung, men dette opkøb giver direkte Google mulighed for selv at påvirke telefonproduktionen. Den ene af Googles grundlæggere, Larry Page, udtaler dog i forbindelse med opkøbet at Google ikke har nogen planer om at ændre den måde Android kører, og at andre telefonproducenter derfor stadigvæk vil være i stand til at benytte Android som åben platform.

Et mere interessant aspekt er hvordan Google vil brande deres nye telefoner, når de engang er klar til at komme på markedet. Android er blevet en af Googles største ressourcer, og er at finde på næsten halvdelen af de telefoner der bliver solgt til dagligt, og med over 150 mio. enheder verden over.

Skriv et svar