Jep, du læste rigtigt. En ny serie af Symbian-baserede mobiltelefoner fra den finske producent. Det ser ud til at Nokia vælter rundt i mobile styresystemer for tiden, på trods af det højt publicerede partnerskab med softwaregiganten Microsoft, og mere specifikt: Windows Phone 7.
Det har heddet sig, at WP7 har til hensigt at overtage Symbian-markedet og at Symbian så vil blive udfaset. Vi har først for nyligt fået nys om at Nokia nu for alvor lancerer den første serie af WP7 telefoner, SAMT at Nokia N9 udkommer med det, hidtil, nedtonede operativsystem MeeGo. Og nu ser vi så hele fire nye Symbian telefoner. Man kan i hvert fald ikke klandre selskabet for ikke at spænde bredt, for tiden. Om de nye mobiler bliver en succes vil tiden vise. Hvem målgruppen for telefoner bliver, tyder lidt på den kvindelige befolkning, da de fire enheder hver især har fået eksotiske navne som Cindy, Fate, Helen og Zeta.
Rygterne om de nye kommer fra Flashfly, som er kommet i besiddelse af et specifikationspapir, som, udover navnene, ligeledes afslører lidt om hvad man kan forvente på hardwaresiden. De får minimum en 3,2 tommer LCD skærm og det ser ud til de bliver udstyret med en 1 GHz processor, som er en væsentlig opgradering fra tidligere Symbian mobiler fra virksomheden. Symbianversionen der her er tale om, er i øvrigt kendt som ”Belle”, for lige at fortsætte ud af den kvindelige tangent.
Billeder af Zeta mobilen, som desuden er kendt under navnet Nokia 700, er nu sluppet ud og kan ses nedenunder. Der er tydeligvis tale om en skub-op mobil, med de klassiske tre knapper placeret under skærmen (besvar opkald, menu og ”læg på”). Bagsiden afslører en bagside i børstet stål og et 5 megapixel kamera.
Hvornår telefonerne kommer til Danmark er uvist.
Det ser ud til der stadig bliver holdt liv i Symbian fra Nokia. PÅ billedet ser softwaren pænere ud end Anna-opdateringen.
Mener du ikke hvornår, end hvordan de kommer til DK?
Rettet! Tak.
Ingen årsag! 🙂