Samsung Galaxy S II anmeldelse
Når det kommer primære konkurrenter mod iPhone, så er Samsungs Galaxy-serie helt bestemt flagskibet der tager kampen op mod Apples usandsynligt populære telefon. Galaxy S gjorde et fantastisk stykke arbejde, og solgte på det første halve år af sin levetid over 10 mio. enheder.
Med Galaxy S2 har forventningerne været høje, ihvertfald fra Samsungs side. De har bl.a. lovet en telefon som vejer minder og er tyndere end sin forgænger, med en dual-core processor på hele 1.2 Ghz per kerne, 1 GB RAM og med op til 32 GB intern plads (med microSD udvidelse for 32 GB mere). Derudover skulle skærmen også være bedre, hvilket må siges at være noget af et spring fra den originale Super AMOLED-skærm, som allerede var pragtfuld. Mobilterminalen tager her et kig på om telefonen kan leve op til sin hype.
Design og skærm
Vi starter med at hoppe lige i flæsket på telefonen ved at takle de mest prominente løfter fra Samsungs side af. Så hvordan er forskellen fra sin forgænger?
Telefonen er bestemt blevet tyndere og lettere. Hele 1.4mm tyndere, hvilket tager den til 8.5mm mod forgængerens 9.9mm. Det er ikke den tyndeste telefon på markedet, men den gør det godt. Omvendt er telefonens andre dimensioner stadigvæk relativt store for at understøtte den flotte 4.27″ skærm med en opløsning på 800 x 480 pixels, hvilket er en dejlig tilføjelse i forhold til Galaxy S, der kun havde en skærm på 4″. Desværre har dette betydet at den vægtreducering Samsung har lovet er mere eller mindre udeblevet. Derudover har de også måtte springe til andre krumspring for at reducere vægten. F.eks. er bagpladen ikke af metal mere, men derimod af plastik, hvilket reducerer telefonens kvalitet i hånden da man nemt får følelsen af at stå med et billigere produkt. For folk der benytter en case eller et cover vil dette dog ikke være et problem, og telefonen vejer stadigvæk kun 116g, hvilket er imponerende for en telefon med en skærm på 4.3″. iPhone 4S der kun er på 3.5″ vejer til sammenligning 140g.
Vi nævnte skærmopløsningen før, og det er stadigvæk det område hvor vi er lidt skuffede over Galaxy S2. Opløsningen på telefonen giver den en pixeltæthed på 218 PPI (pixels per inch), og mens det stadigvæk er en flot præstation (iPhones før Retina-skærmen kom havde til sammenligning en pixeltæthed på 163 PPI) og giver en flot kvalitet, så er der stadigvæk et godt stykke vej op til Apples Retina-skærm eller den nye Galaxy Nexus 720p HD skærm der begge ligger lige over 300 PPI. Det har ikke den store betydning, men det er bare lidt skuffende at Samsung har valgt ikke at lade S2 følge med på netop det område.
Dette skal dog ikke trække fra resten af oplevelsen ved den super lækre skærm der er en af de bedste på markedet. Super AMOLED er toppen af poppen når det kommer til farvegengivelse. Ikke nok med det, så er Super AMOLED en teknologi der kun bruger strøm på at belyse hvad det er der skal belyses. Det betyder for det første at skærmen har den bedste farvegengivelse af sort på markedet (i modsætning til LCD/LED-skærme der lyser hele skærmen op bagfra), men det betyder også at skærmen sparer strøm når den ikke skal gengive farver. Det betyder f.eks. at man som bruger kan vælge en mørkere skrivebordsbaggrund og skifte temaer på de forskellige applikationer til noget mørkere, og derved forlænge batterilevetiden.
Derudover har Super AMOLED den mest fantastiske farvegengivelse. Dette gælder især når man kigger på skærmen fra alternative vinkler end lige forfra, hvor skærmen stadigvæk står knivskarpt, og selv fra siden af er skærmens farver klokkeklare. Med størrelsen taget i betragtning er vi ikke bange for at kalde den en af de bedste skærme på markedet, kun overgået af Galaxy Nexus og lign. HD skærme, og givet at Galaxy S2 har været på markedet relativt længe efterhånden, så kan det tilgives at den bliver overhalet af nyere modeller. De har endda rettet de småfejl der var i farvegengivelsen på den originale Galaxy S, hvilket kun sætter prikken over i’et, og vi vil gå så langt som at sige at den stadigvæk er bedre end Apples Retina-skærm, inkl. på den nye iPhone 4S.
Samsung stiler som sædvanligt også højt på resten af telefonens design, bortset fra plastikbagsiden som vi nævnte tidligere. Og Galaxy S2 er da også en veldesignet telefon. På forsiden sidder der flere forskellige sensorer, bl.a. til at justere lysstyrken på skærmen baseret på baggrundsbelysningen, en fysisk hjemmeknap, samt to touch-sensitive knapper (“tilbage” og “menu”). Det eneste vi savner er en kamera-knap til både at starte kameraet og til at tage billeder. Telefonen er en behagelig oplevelse af have i hånden, især størrelsen taget i betragtning, og den store skærm gør den nem at håndtere, specielt for folk mod store hænder.
Ydelse og batterilevetid
Galaxy S2 lander med en 1.2 Ghz dual-core Exynos processor, hvilket er en del hurtigere end forgængerens 1 Ghz single-core Humminbird CPU. Grafikchippen har også fået en opdateret, og Galaxy S2 er for at sige det mildt, imponerende hurtig, og det kan mærkes når man bruger telefonen.
Mens mange andre Android-enheder generelt døjer med at menuer og lign. af og til er langsomme, så er Galaxy S2 en fornøjelse at rykke rundt med. Med 1 GB RAM bugseret til at arbejde med processoren flyver den stort set igennem alt hvad vi udsatte den for. Spil kører ekstremt imponerende, og telefonen giver respons på vores kommandoer på stort set alle tidspunkter.
Batterilevetiden er også betragtelig. Samsung har spækket Galaxy S2 med et stærkt 1650mAh batteri. Kombineret med Super AMOLED-skærmens strømbesparende egenskaber vi nævnte før, samt det faktum at Samsung har optimeret telefonens strømstyring til aktivt at skrue ned for Exynos-CPU’en når den ikke er i brug, og Galaxy S2 fremviser imponerende batterilevetid, helt op til 14 timer ved stærkt aktivt brug og med Wi-Fi kørende. Skulle det dog ikke være nok, så er det muligt at skaffe batteriopgraderinger. Bl.a. er det muligt at anskaffe et imponerende 2600 mAh batteri som i teorien kan forlænge de 14 timers batterilevetid til 20. Prisen for dette batteri er sølle 180 kr. inkl. fragt og en udvidet bagskærm som er nødvendig for at det større batteri kan være i telefonen. Er du typen der kan leve med en tungere og lidt tykkere telefon hvis bare det betyder længere batterilevetid, så anbefaler vi at tage et kig hos BatteryUpgrade, hvor vi hos redaktionen har gode erfaringer.
Men selv standardbatteriet i Galaxy S2 holder langt hen ad vejen. Det er kun ved brug af grafisk tunge spil/apps og andre CPU-intensive opgaver som f.eks. afspilning af HD-video at batterilevetiden blev reduceret væsentligt på kort tid. Til selve internetbrowsing og andre ting hvor skærmen normalt er den eneste store strømsluger klarer Galaxy S2 sig fænomænalt.
Kamera
Galaxy S2 kommer som de fleste smartphones i de dyrere klasser med både et front og et bagsidekamera på hhv. 8 og 2 megapixels. Megapixels siger dog ikke meget om et kameras kvalitet disse dage. I stedet er det kameraets fotosensor, samt softwaren, der oftest bestemmer hvor gode billeder kameraet er i stand til at tage.
Og kameraet på Galaxy S2 er skam også af fin kvalitet. Det er ikke det bedste kamera på markedet, en titel der på nuværende tidspunkt nok tilfalder Nokias N8-telefon med dets specialiserede 12 megapixel kamera, men det gør hvad et telefonkamera skal, nemlig kunne tage fine billeder i tilfælde af at man ikke har et rigtigt kamera i baghånden. Og det er virkelig gode billeder der tages i langt de fleste tilfælde. Kameraet har nogle få problemer i billeder med høj farvekontrast, hvor visse dele af billedet enten bliver for lyst eller for mørkt, men det er ikke noget at snakke om, og i alle andre tilfælde tager kameraet knivskarpe billeder som er et digitalkamera værdigt, både når det gælder billeder taget tæt på og langt væk. 1080p videooptagelse fungerer også bare, og der er intet tidspunkt hvor telefonen sløver ned under optagelserne, takket være den fænomænale ydelse fra CPU’en. Telefonen har desuden en kraftig LED blitz til at oplyse mørke områder.
Med telefonen kommer Samsungs egen kamera-applikation, da det ikke er noget de ønsker at overlade til Androids standardapp. Applikationen starter lynhurtigt, og du kan på ingen tid komme i gang med at tage billeder eller optage video. Videokvaliteten er især imponerende, og der kan optages gode videoer på telefonen uden problemer. Applikationen tillader en lang række forskellige indstillinger for kameraet, og billeder kan typisk tages med minimal ventetid mellem hvert billede.
Styresystem
Galaxy S2 kommer på Android Gingerbread v2.3.5, hvilket er nyeste telefonversion af styresystemet til Ice Cream Sandwich (4.0) lander blandt forbrugerne. Oven på Android har Samsung dog valgt at lægge version 4.0 af deres TouchWiz brugergrænseflade, på samme måde som HTC har Sense og Sony Ericsson har TimeScape, men vi bliver stadigvæk nødt til at indrømme at TouchWiz hører til omkring de bedste inkarnationer, specielt når det er understøttet af så kraftfuld hardware.
Mange af tingene håndteres som man kender det fra andre Android telefoner der kører Gingerbread, dvs. at mapper og Widgets frit kan køres ud på en af hjemmeskærmene, og det er stadigvæk muligt at trække beskedcenteret ned ved at køre en finger fra toppen af skærmen. Det er ganske let at importere kontakter fra computeren eller fra Google (hvis man har haft en tidligere Android-smartphone), og efter at man har synkroniseret kontakter fra tjenester som FaceBook og andre tjenester formår S2 selv at foreslå hvilket kontakter der hører sammen. Det sparer dig en masse besvær, og det er utroligt at ikke alle Android-producenter har fattet den pointe endnu (Sony Ericsson, tag jer sammen!).
Endnu mere intuitivt er TouchWiz metode til at starte med at skrive en SMS eller foretage et opkald, ved hjælp af swipes. Swipe til højre på en kontakt for at ringe dem op, eller swipe til venstre for at skrive en SMS. Det fungerer alt i alt fantastisk, og det er noget vi savner hos andre producenter hvor man oftest skal igennem en menu eller to før man kan foretage det man havde tænkt sig.
Telefonen er takket være sin store skærm, hastighed og batterilevetid fantastisk til internetbrowsing, enten via. den indbyggede browser eller gennem en alternativ browser fra Android-market. Eneste problem var at Flash-understøttelse skulle aktiveres manuelt, men da det var overstået fungerede alt perfekt, og vi kunne frit se Flash-video på forskellige hjemmesider.
Galaxy S2 har noget af den bedste opkaldskvalitet på markedet for smartphones. Udover en indbygget højtaler som er fantastisk til opkald når man ikke lige ønsker at holde telefonen til øret, så formår telefonen ekstremt godt at foretage støjreduktion, hvilket gør at tale går klart og tydeligt igennem. Videoopkald er også integreret, selvom det selvfølgelig kræver at personen i den anden ende har en telefon som understøtter det. Antennen på telefonen er også suveræn, og selv i områder med dårlig modtagelse var der ikke et eneste opkald der blev afbrudt.
Telefonen har også stor understøttelse for tekstbeskeder, og her snakker vi ikke kun SMS. E-mail, Twitter, Facebook, MSN Messenger og Google Talk er alle understøttede, og det eneste man skal gøre er at smutte ind i Samsungs ‘Social Hub’ for at få adgang til det hele. Social Hub har fået en overhaling, og hvor den i tidligere versioner af TouchWiz ikke fungerede særligt godt.
Udover Social Hub, så har Galaxy S2 også en række andre Hubs, og de fleste af dem er blevet opgraderet til at være langt mere brugbare end i tidligere versioner. Gaming-hubben giver muligheder for en lang række gratis spil hvis du mangler noget at fordrive tiden med, samt en sektion for betalingsspil som har en række af de nyeste og tungeste spil, oftest i fantastisk 3D grafik. Bl.a. var der Assassins Creed, og Real Football 2011 HD. Spillene kommer til rimelige priser hvis du ønsker at benytte din smartphone som spilplatform. Mange af spillene fylder desværre meget, og vi anbefaler man downloader dem over Wi-Fi frem for sin udbyders dataforbindelse, der oftest er begrænset. Udover dette finder du også Reader-hubben som fungerer lidt ala. Newsstand i iOS, der tillader dig at hente, abonnere på og læse aviser, samt Musik-hubben som er en fantastisk mediaafspiller der også tillader dig at købe musik.
Den eneste reelle kritik af brugergrænsefladen vi har, og som er en kritik vi har givet mange gange før, er tastaturet. Det forbavser os stadigvæk at på trods af alt den innovation der er sket inden for smartphoneverdenen, så er det konsistent touch-screen tastaturerne som producenterne vælger at ignorere. I modsætning til iPhones, så har Android-telefoner heldigvis muligheden for at udskifte tastaturet, og ligesom forgængeren har Samsung leveret Galaxy S2 med det famøse Swype-tastatur som et alternativ. Ellers er der det ekstremt populære Swiftkey X tastatur på Android-marked til omkring 20 kr. som kommer med de varmeste anbefalinger fra redaktionen på Mobilterminalen. Hvis det ikke har overbevist dig, så findes Swiftkey X også som prøveversion så du kan se om det er noget for dig.
Muligvis den bedste smartphone på markedet
Der er ingen tvivl om at Galaxy S2 er den bedste Android-smartphone på markedet på nuværende tidspunkt, ihvertfald indtil Samsung sender Galaxy Nexus på markedet, og den kan på alle måder tage kampen op med iPhone 4S, på trods af at sidstenævnte er nyere. Den er ekstremt hurtig, har en stor og pragtfuld skærm, et stærkt kamera med blitz, et velintegreret styresystem, god batterilevetid med mulighed for at opgradere og mange andre ting at byde på, og de små irritationer og andre små mangler er i de fleste tilfælde mere eller mindre ubetydelige. Endnu bedre bliver det at Samsung har bekræftet at nyeste version af Android, Ice Cream Sandwich, også er på vej til telefonen, selvom det dog ser ud til at være nogle måneder ude i fremtiden.
Galaxy S2 imponerer, og er du villig til at betale det ekstra der skal til for at få en top-of-the-line smartphone, så kommer Samsungs flagskib med de varmeste anbefalinger her fra redaktionen. Så kan du roligt blære dig med at din ‘bedste ven’ er et monster! Det er uden omsvøb den bedste smartphone vi har haft i hænderne i lang tid.
Specifikationer
Netværk
GSM 850 / 900 / 1800 / 1900
3G Network HSDPA 850 / 900 / 1900 / 2100
Størrelse
Dimensions 125.3 x 66.1 x 8.5 mm
Weight 116 g
Display og skærm
Type Super AMOLED Plus capacitive touchscreen, 16M colors
Size 480 x 800 pixels, 4.3 inches (~217 ppi pixel density)
– Gorilla Glass display
– TouchWiz UI v4.0
– Multi-touch input method
– Accelerometer sensor for UI auto-rotate
– Touch-sensitive controls
– Proximity sensor for auto turn-off
– Gyroscope sensor
Lyd
Alert types Vibration; MP3, WAV ringtones
Loudspeaker Yes
3.5mm jack Yes
Hukommelse
Phonebook Practically unlimited entries and fields, Photocall
Call records Practically unlimited
Internal 16GB/32GB storage, 1 GB RAM
Card slot microSD, up to 32GB, 8 GB included, buy memory
Datamuligheder
GPRS Class 12 (4+1/3+2/2+3/1+4 slots), 32 – 48 kbps
EDGE Class 12
3G HSDPA, 21 Mbps; HSUPA, 5.76 Mbps
WLAN Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, DLNA, Wi-Fi Direct, Wi-Fi hotspot
Bluetooth Yes, v3.0+HS
Infrared port No
USB Yes, v2.0 microUSB (MHL), USB On-the-go
Kamera (både det primære og sekundære)
Primary 8 MP, 3264×2448 pixels, autofocus, LED flash, check quality
Features Geo-tagging, touch focus, face and smile detection, image stabilization
Video Yes, 1080p@30fps, check quality
Secondary Yes, 2 MP
Funktioner og styresystem
OS Android OS, v2.3 (Gingerbread)
CPU Dual-core 1.2GHz ARM Cortex-A9 processor, Mali-400MP GPU, Exynos chipset
Messaging SMS(threaded view), MMS, Email, Push Mail, IM, RSS
Browser HTML
Radio Stereo FM radio with RDS
Games Yes
Colors Black, White
GPS Yes, with A-GPS support
Java Yes, via Java MIDP emulator
– Active noise cancellation with dedicated mic
– NFC support (optional)
– TV-out (via MHL A/V link)
– SNS integration
– Digital compass
– MP4/DivX/XviD/WMV/H.264/H.263 player
– MP3/WAV/eAAC+/AC3/FLAC player
– Organizer
– Image/video editor
– Document editor (Word, Excel, PowerPoint, PDF)
– Google Search, Maps, Gmail,
YouTube, Calendar, Google Talk, Picasa integration
– Adobe Flash 10.1 support
– Voice memo/dial/commands
– Predictive text input (Swype)
Batteri og batterilevetid
Standard battery, Li-Ion 1650 mAh
Stand-by Up to 710 h (2G) / Up to 610 h (3G)
Talk time Up to 18 h 20 min (2G) / Up to 8 h 40 min (3G)
Video
Tilbehør der anbefales til din Galaxy S 2:
Se hvordan Galaxy S 2 klarer sig mod rivalen iPhone 4:
Og slutteligt, et videoanmeldelse af GS2:
Hej
Jeg kender en der har galaxy s2 og kunne egentlig godt tænke mig selv at købe den, men før jeg gør har jeg lige et spørgsmål. Jeg har hørt at den også kan køre “swype” (hvor man glider fingrerne hen over tastaturet fremfor at “taste”). Hvordan og hvor får jeg fat i det til galaxy s2? Eller er det installeret når man får den?
Hej Jacob,
Swype kan hentes fra Android Market. Det er ret simpelt, og kan naturligvis hentes direkte fra mobilen 🙂
Held og lykke med det.
Hej er virkelig i dillemma
skal jeg vælge Galaxy s2 eller Iphone 4?
Har Imac derhjemme og kan godt lide apple’s produkter.
men jeg vil have Best value for money … hvor får jeg mest for pengene og den bedst virkende telefon som er mest stabil ?
er virkelig i tvivl om de 2 telefoner…. app market er også vigtigt, hvilket er bedst…. ved godt det er forskelligt fra person til person ligesom biler.. men hvad er jeres mening?
skal siges de koster nøjagtig det samme der hvor jeg vil købe dem 3800 inkl abonnement ved 3
Jeg vil helt klart sige samsung galaxy en. Jeg købte den selv.ret dyr men er helt sikkert det hele værd har ikke været mere sikker.jeg er så glad for det.min bedste beslutning og så har den også vundet 3 priser for at være den bedste mobil. Den kan seriøst alt. Vælg den.tror du v ii l blive rigtig for den. 🙂
@Martin;
Det er et yderst interessant, men også svært at besvare, spørgsmål du stiller. Det er lidt som at spørge om man er til Mac eller PC.
Aller først skal jeg lige være helt sikker: Taler du om iPhone 4 eller 4S (den nye)?
Uanset, så er alle tre telefoner fremragende. 4S’eren er naturligvis “bedre” end 4’eren, da mange af komponenterne har fået en opgradering. Men for at nærme mig lidt et svar…
Efter min mening, så har iPhone 4 det der flydende over sig. Den følelse at det bare fungerer. Skærmen er ikke for stor, processoren er rigelig hurtig, god grafik, fremragende display og basale ting som at skrive SMS’er osv – ja, det fungerer bare som det skal.
GS 2’eren er, udover at være en Android, en lidt anden stil. Der er nærmest tale om en mini tablet, med den størrelse den har 🙂 Væsentlig større skærm – men som med iPhonen, er der også her tale om kram i verdensklasse.
Sille, ovenfor, har også ret når hun siger den har vundet flere priser. Især så hænger prisen, du betaler, rigtig godt sammen med hvad du får for pengene. Og det nævner du som et kriterium, så alene på det punkt vil jeg nok anbefale Samsungen.
Mht. de forskellige app markeder – så er de begge helt med på fronten. Hver dag indskrænkes det forspring Apple har haft, så på det led tror jeg ikke du vil mærke fra eller til, uanset hvilken du vælger.
Puha, det var en lang smøre. Håber du kunne bruge bare noget af det 🙂
Hej. Kan sagtens følge Martins dilemma – har det selv. Men hvis valget står mellem den nye iPhone 4s og Galaxy s2 og jeg gerne vil have god lyd til musik, brugervenligt tastatur og let adgang til min pc, hvad vil I så anbefale? Der er lidt af en jungle, at skulle sammenligne dem.
Tina:
Det du nævner, klarer begge telefoner perfekt. Det er nok ikke på de punkter de differentierer sig…
Lyd er omtrent det samme. Udmærket på begge. Tastatur er visuelt QWERTY eller T9 (på GS2’eren, hvis du vælger det) og ellers fungerer tastaturet på samme måde på begge. De synkroniserer også begge glimrende med din PC/Mac.
har også set at den på en måde kan photo shope direkte på mobilen altså gss. er det rigtig eller bare noget bøvl?
Hej
Jeg er i tvivl om jeg skal købe en Samsung Galaxy S2 eller en Samsung Galaxy S. Jeg har ingen erfaring med smartphones og ved derfor ikke om det er de ekstra penge værd for mig at vælge S2 fremfor S. Kan i nævne de vigtigste forskelle mellem de to modeller?
Hej Malene,
Personligt er der for mig ingen tvivl. Jeg ville vælge Galaxy S 2 alene på den baggrund er der er tale om en væsentlig opgradering på stort set alle punkter.
Større skærm, hurtigere processor, tyndere fysisk design, bedre kamera (derunder bedre billed- og videooptagelse) m.m. Prisen er lidt højere, men jeg synes det er det værd. Hvorvidt du har brug for de bedre specifikationer, er noget du selv skal vurdere. Held og lykke 🙂
Hej!
Hvilken skal man vælge af Samsung Galaxy S II og Samsung Galaxy Nexus?
Hej Sandra,
Hvad lægger du vægt på hos en smartphone?
Følger der hukkomelseskort med i æsken eller ?
Jeg er helt grøn indefor smartphones 😉 Jeg har længe ville have en iPhone, men er ny gået over til Samsung. Den skal kunne alt det smarte, jeg lærer nok at bruge det med tiden 🙂
Har en galaxy s2 er der andre der har problemer med opkald og støjreduktions funktionen?, folk kan ikke høre mig, med mindre jeg slår det fra og det kan først gøres under selve opkaldet. Nogle bud/ideer om hvordan man slår det permanent fra?
Hej.
Hvad ligger Samsung galaxy s2 i pris uden abonnement, synes ikke jeg kan se det nogen steder på siden.
På forhånd tak.
Kristina
Hej.
Jeg har i dag bestilt en Samsung Galaxy s2.
Nu når den er så let og bagsiden er lavet af plastik, har den så let ved at gå i stykker? Synes den ser vildt fed ud og glæder mig til at få den. Køber udentvivl cover, men ville bare lige høre om den er solid og er holbar i længden?? 🙂
Hej Mike
Jeg tror ikke der er problemer med holdbarhed, men sådan en dyr ting skla da pakkes lidt ind: -)
Jeg har købt denne for $2,29 incl fragt. Den er fin.
https://market.android.com/details?id=com.speaktoit.assistant&feature=search_result#?t=W251bGwsMSwxLDEsImNvbS5zcGVha3RvaXQuYXNzaXN0YW50Il0.
Hej Henrik,
Har du linket til noget forkert? Skulle det have været til noget cover-lignende – for det der er noget talking buddy halløj 🙂
Hej allesammen
Jeg vil lige spørge jer om jeg skal købe en Samsung Galaxy note eller Samsung Galaxy s 2
Tak på forhånd 😀
PS.
Jeg leder efter noget smart, hurtigt og billigt
😉
Til Alexander;
Jeg ville umiddelbart selv vælge Galaxy S 2, men det er mest pga. størrelsen. Galaxy Note er jo noget af en klippert at rende rundt med i lommen… Desværre er ingen af dem særlig billige – smarte og hurtige er de dog!
Hejsa.
Jeg blev i aftes den heldige ejer af en Samsung Galaxy S II. 🙂
Findes der en brugervejledning på dansk et sted?? Synes, jeg har Googlet nettet tyndt uden held 🙁
I øvrigt skønt med et sådant forum!! 😀
Mange hilsner fra en “ikke-engelsk-haj” 😉
Hej Tinenaia,
Klik på linket for brugermanual til Samsung Galaxy S 2 🙂
Hej.
Står og skal købe smartphones til firmaet. Vi bruger Exchange server til webmail og har brug for at kunne have flere konti’. Telefonen skal være meget brugervenlig – let at sms’ fra og til generel telefon brug. Hvad kan anbefales, hvilken mener I er bedst og hvilken model skal jeg som minimum have?
Jan
Hej Jan,
Galaxy S2 understøtter Microsoft Exchange. Om den understøtter flere konti må jeg være dig svar skyldig, men kan ikke umiddelbart forestille mig det skulle være et problem. Her kan du læse mere om Microsoft Exchange og andre features.
Som du nok ved, kører GS2 på Android platformen, som mange vil mene er ekstremt brugervenligt (det synes jeg personligt ligeledes).
Køber du Samsung Galaxy S 2’ere til medarbejderne, tror jeg du bliver en populær mand 🙂
Hejsa
Den evindelige sammenligning imellem samsung galaxy s2 og Iphone 4, men håber alligevel I kan hjælpe mig.
Jeg kigger meget på kalenderen (vigitgt at den er god) kan begge telefoner have kalenderen til at ligge åben på skrivebordet? og kan kalenderen fungere med fx g-kalender (er der ikke noget der hedder det?) eller lign. så jeg har en back-up kalender hvis jeg mister telefonen?
Hvis jeg nu også køber en Itab eller Ipad kan kalenderen så automatisk overføres hertil?
Det sidste jeg tænker på er størrelsen er SGS2 ikke noget større end iphone4, fx hvis man skal have den i lommen?
Håber I kan hjælpe, så jeg kan få besluttet mig og få købt en 🙂
Dorte
Hej Dorte.
Jeg bruger den indbyggede kalender (har også haft forskellige andre jeg har hentet i marked), men den har jeg konfigureret med min google konto, herunder min kalender. Den er sat til automatisk synkronisering, så jeg aldrig mister data…
Heeeej … Hvor meget koster den mobil der er her på siden ?
Er den meget sårbar for stød – er det nødvendigt at købe et cower? Glæder mig til at få den hjem..
skal jeg ønske mig en samsung galaxy s 2
eller skal jeg vente indtil jeg har penge nok
til og købe den og med et cover til den
Hej. Jeg skal ud og Ha ny mobil. Hvilken en skal jeg vælge. samsung galaxy s2 eller htc sensation. Den skal ha et godt camera og så skal den være brugervenlig. Vh martin
hvad koster den
Hejsa.
Jeg har efter mange overvejelser besluttet mig for at købe Samsung s2 (evt s3, hvis jeg kan vente så længe) selvom jeg har en MacBook Pro.
Men hvilken kalender-app vil du anbefale?
Den skal kunne sync’e mellem telefonen, hjemmemac, og arbejdsmac, uanset hvilken enhed jeg sidder på.
Ical er jeg ikke meget for, da jeg har oplevet problemer med noget så simpelt, som at gøre teksten på en kalender større når der skal laves prints (det kan ikke lade ig gøre, uden at teksten forsvinder ud af kasserne på kalenderen…doh..)
På forhånd tak
Vh jonas
Nogen der ved om denne sættes ned i pris, nu da III er kommet?
Hej Mari-Ann,
Det er muligt den falder lidt i pris, men jeg vil nok ikke satse på en kæmpe reduktion, da modellen stadig absolut er tidssvarende. S3’eren kommer i øvrigt sidst i denne måned.
Kommentar til den “fantastisk SGS2” Købte den for ca. 2,5 md. siden. Har måttet undvære den i ca. 14 dg. da den har været til rep. 2 gange pga. kraftig ekko. Er blevet lovet en ny hvis det ikke hjælper, men nu får vi se. Har ikke lyst til at have et såkaldt “topprodukt” der er blevet lappet på flere gange for at kunne fungere. Se evt. div. indlæg om samme problem på android forums. Det er et kendt problem ved telefonen, som Samsung support prøver at løse vha. en såkaldt hard reset, men det hjælper ikke en dyt.
Hej. Jeg har lige fået min S2´er og vil nu investere i det absolut bedste cover. Så hvilket et skal jeg vælge?? Ku godt tænke mig et hvori jeg kan sætte en snor i men synes ikke jeg kan opspore et sådan. Og beskyttelses film er det standard eller findes det også i forsk modeller?
Hjælp, vakler mellem Samsung Galaxy S ll og Motorola Razr Maxx. Motorolaen er inde i billedet for den suveræne batterilevetid. Kan man på nogen måde pimpe Samsungens batterilevetid?
Hej Tine,
Hvad mener du med pimpe? Jeg har læst at du kan købe en “extender”, som – som jeg forstår det – er en ekstra “klods” du spænder udenpå telefonen. Se evt. denne tråd. Det er dog ikke noget jeg umiddelbart vil anbefale, da den skulle være ret stor og klodset. Måske i nødstilfælde på backpackerferie, men ellers ikke 🙂
hej bruger samsung galaxy s 2 et mico simkort eller et nomalt et
Kan jeg hente og læse en E-avis på Samsung Galaxy S ll
Hej Karl,
kan du give et eksempel? Kan ikke umiddelbart se hvorfor det skulle være et problem, dog..
Hvornår får i en test af samsung g s 3 på siden?
Hej, jeg har en IPhone 4 men vil gerne have en ny(skærmen er gået i stykker) men jeg ved ikke m jeg vil have en Samsung Galaxy 2’s eller en IPhone 4? Jeg bruger den allermest til at høre musik og sende SMSer så det skal helst være godt 🙂 håber i kan hjælpe mig !!
Knus Johanne : )
Hej
Mit problem er nu, at jeg er blevet træt af Iphone.
Misforstå mig ikke, Iphone 4s er fantastisk, men jeg er træt af at være afhægig af Itunes og så er telefonen desværre et lidt lukket brugersystem ( du kan ikke ret meget med både apps eller lign.
Nu er jeg blevet lidt lun på Samsungs evner for at lave mobiler. Men øhmm.. Skal jeg vælge en Samsung Galaxy S II ? Ville jeg blive skuffet over grafikken iforhold til iphone?
kan man få den i andre farver end sort og hvid? mvh Maja.
Min GALAXY S 11 er gået i sort – fryser. Jeg har hørt, ar man skal opdatere den for at undgå at miste indholdet. Men hvordan gør man det, når telefonen ikke kan noget?
Venligst Ole.
Hvor kan man købe Samsung Galaxy S2 på nettet
hvor meget koster den?
Kan man ikke købe mobil her på hjemmesiden?..
hvad koster jers samsung galaxy s2
jeg vil måske købe den
Hvor er det bedste sted at købe en Samsung galaxy s2..