The new iPad bliver rost i sine anmeldelser

The new iPad

The new iPad har naturligvis allerede været i hænderne på flere anmeldere rundt omkring i verden som har taget et grundigt kig på den nye tablet med Retina-skærm, og set om skærmen, plus de relativt få andre opgraderinger der er kommet siden iPad 2.

De fire primære ændringer i The new iPad er den nye Retina-skærm, LTE-netværk (hvilket dog ikke er understøttet alle steder i verden), den nye A5X processor med drastisk opgraderet grafikydelse og forbedringerne til bagsidekameraet. Spørgsmålet har som altid været om disse fire ting er nok til at retfærdiggøre et køb, eller måske endda en opgradering fra iPad 2.

Der ser dog ud til at være drastisk delte meninger blandt nogle af anmelderne. Mens mange anmeldere roser Apple for endnu engang at have skabt “The Apple Experience” som værende den bedste på markedet, så er visse andre lidt mindre optimistiske, da der i essensen er tale om en evolution frem for en revolution.

Retina-skærmen får stor ros

Der hvor den nye iPad absolut høster allermest ros er oplevelsen med Retina-skærmen. Flere anmeldere går så langt som at sige at der ikke findes en ækvivalent på markedet, og at det springer direkte i øjnene på en når man sammenligner de to.

LTE-hastigheden imponerer også kraftigt. Forskellen kan tydeligt mærkes udtaler flere anmeldere der har haft fingre i en LTE-model af den nye iPad, hvor de bl.a. bemærker at det gør hastigheden betydeligt bedre i områder hvor LTE er understøttet.

Om den nye iPad er en opgradering fra iPad 2 værd er der lidt tvivl om. Omkring lidt over halvdelen af anmelderne anbefaler i sidste ende enten at iPad 2 ejere opgraderer hvis de har pengene, eller at de som minimum tager et kig på den nye iPad for at se forskellen an. Selvom ikke alle anmeldere er lige begejstrede for opdateringen af den nye iPad (med nogen gående så langt som at kalde den iPad 2S), så er de fleste enige om at Apple stadigvæk har den bedste tablet på markedet.

Skriv et svar