Nokia fremviser nye Windows Phone 8 telefoner d. 5. september

Nokia og Microsoft har annonceret at de sammen holder et fælle event d. 5. september i år. På dette event forventer vi først og fremmest at få nye informationer om mange af de produkter de to firmaer arbejder på, inkl. Windows 8 tablets etc. Men det forventes ogå samtidigt at de sammen vil fremvise de nyeste mobiler fra Nokia, og disse skulle gerne køre Windows Phone 8.

Der er indtil videre tale om at Nokia sandsynligvis vil fremvise tre forskellige mobiler med Windows Phone 8, alle i Lumia-serien. WPDang har fået fingre i billeder af de tre mobiler. Ligesom resten af markedet har bevæget sig mod større skærme, så ser det ud til at Nokia også gør det samme. De tre nye mobiler vil få skærmstørrelserne 4.65″, 4.3″ og 4″.

Mest spændende ser det ud med den nye Nokia som indtil videre går under navnet “Nokai Phi”. Det er den største af de tre mobiler, og forventes derfor at skulle konkurrere med telefoner som Galaxy S3 og den nye iPhone som bliver annonceret en uge efter. Vi må ærligt talt indrømme at ud fra billedet at dømme imponerer designet ikke så meget som Nokias tidligere Lumia-modeller, som alle har haft et flot design, men det kan jo være at vi skifter mening når vi får et bedre kig på telefonen. Phi kommer med NFC, LTE, dual-core processor og opløsningen skulle angiveligt være 720p HD.

Nokias næststørste af de tre mobiler har taget en helt designretning, der mest af alt ligner en Galaxy S3 med de meget rundere hjørner og den kurvede top og bund. Sidst men ikke mindst er der den mindste af telefonerne som har en størrelse på 4″ og som har et meget mere firkantet look.

Windows Phone 8 kommer med en lang række nye features. Bl.a. VoIP og videoopkald, hurtigere app- og spilafvikling, baggrundsnavigation (til GPS), ny startskærm med mere plads, flere størrelser til de såkaldte tiles, Internet Explorer 10, talegenkendelse og meget mere.

Skriv et svar