Mænd kan lide Android, kvinder kan lide iPhone

Analysefirmaet Nielsen offentliggjorde igår en undersøgelse omkring smartphonemarkedets trends, samt brugernes præferencer. Oplysningerne er baseret på undersøgelser foretaget i perioden august-oktober 2010.

Undersøgelsen der er relativt omfattende har bl.a. haft fokus på hvilket styresystem en bruger ville vælge at opgradere til næste gang de udskifter deres mobil.

Her er undersøgelsens højdepunkter:

  • iOS og Android er du suverænt mest foretrukne systemer. RIM BlackBerry kommer ind på en flot 3. plads, mens Windows Phone 7 og andre operativsystemer (Symbian) kommer ind på hhv. 4. og 5. pladserne
  • Android er nu mere populært hos mændene end iOS er. 32,6% af mændene vil vælge Android som deres næste system mod 28,6% der ville vælge iOS. Hos kvinderne er tallene imidlertid 30,9% hos iOS mod 22,8% hos Android. Alt i alt vil omkring 30% vælge iOS, 28% vælge Android og 13% BlackBerry.
  • Jo ældre personerne der blev adspurgt var, jo mere i tvivl var de om systemvalget. Blandt de 18-24 årige svarede 12,2% at de ikke var sikre. 22,7% svarede det samme blandt de 35-54 årige, og 27,8% var usikre blandt dem som var 55+ år gamle.
  • Android var mere populært end iOS hos folk som ikke i forvejen havde en smartphone. Hos folk der allerede havde en smartphone var det dog iOS der var i spidsen når det kom til valg af næste smartphonesystem.

Du kan læse hele undersøgelsen og se statistikkerne på Nielsens blog. Bemærk at undersøgelsen blev foretaget i USA, og at tallene gælder fra Oktober.

Skriv et svar