iTunes U rammer 300 millioner downloads

Apple har annonceret at deres iTunes U tjeneste har ramt 300 millioner downloads, hvilket er nået efter tre års eksistens.

iTunes U er en måde for universiteter verden over at distribuere undervisningsmateriale privat eller offentligt. Over 800 universiteter er tilmeldt iTunes U og over halvdelen siges at udsende deres materiale og indhold offentligt. Blandt de deltagende universiteter ses MIT, Harvard, Columbia og andre store universiteter, men det lader ikke til at danske universiteter er så klar til den her måde at distribuere indhold på. Alle universiteter kan ses ved at følge dette link, som sender en til en side i iTunes.

Eddy Cue, Apples vicedirektør for internettjenester sagde:

“iTunes U makes it easy for people to discover and learn with content from many of the world’s top institutions.

With such a wide selection of educational material, we’re providing iTunes users with an incredible way to learn on their computer, iPhone, iPod or iPad.”

Kilde: MacRumors.com

Skriv et svar