Et kort kig på Sony Ericsson Xperia X8

Engadget har haft kigget på Sony Ericssons Xperia X8, da de har fået en prototype af telefonen mellem hænderne.

Umiddelbart vurderer de den til at være ret klumpet ligesom nogle af de andre telefoner i serien, som fx X10 Mini.

Telefonen kører Android 1,6 med Sonys eget tema på en 3 tommer skærm. En repræsentant for Sony har dog udtalt, at de forventer, at telefonen bliver opdateret til version 2,1 i fjerde kvartal.

Telefonen bliver set som værende i den lavere skala med et 3,2 megapixel kamera og dens 600 MHz processor. Telefonen de testede var hvid, men det forventes, at den vil komme i andre farver.

Telefonen lader til at være meget hurtig til at reagere og brugerfladen meget intuitiv, men at tastaturet på skærmen langt fra var optimal til at skrive fx en adresse ind i browseren.

Prisen på telefonen i USA bliver på mindre end $300 (omkring 1.800 kr.) uden abonnement.

Opdatering: Sony Ericsson X8 er kommet til Danmark og vi har taget et kig på den!

Kilde: Engadget

Skriv et svar