Apples kvartalomsætning har overhalet Microsoft

Statistics

Tilbage i Maj af 2010 overhalede Apple Microsoft i størrelse, og blev derved det anden-største firma i USA (efter Exxon Mobil Corporation der, til trods for at der står “mobil” i navnet, er et olie- og benzinselskab).

Nu har Apple gået skridtet videre med deres fantastiske salgstal (bl.a. fra iPhone 4 og iPad) og har derved også formået at slå Microsofts overskud i seneste kvartal, på trods af at Microsoft ellers har redet sundt på Windows 7 bølgen, idet at systemet er det mest sælgende operativsystem til dato (240 mio. kopier solgt på bare et år!).

Apple scorede i sneste kvartal $20,34 mia. i omsætning, mens Microsofts omsætning i samme kvartal var på $16,2 mia. hvilket bringer Apple stort foran i seneste kvartal. Dog venter vi spændt på at se hvordan det ser ud når iPhone 4 bølgen har lagt sig.

Det skal retfærdigvis nævnes at Microsoft stadigvæk har det største overskud blandt de to firmaer (der i modsætning til omsætning inkluderer udgifter og skatter) da de primært sælger software som er billigere at fremstille, mens Apples sælger en del hardware, hvilket giver Apple en del flere udgifter end Microsoft i forbindelse med salg.

Skriv et svar