Apple vil muligvis til at tilbyde gratis MobileMe kontoer

iOS 4.2 er for tiden i hånden på udviklerne der ivrigt er ved at forberede applikationer osv. til iOS 4.2. Andre sidder dog og graver i koden på iOS 4.2 og har fundet noget interessant.

Det viser sig at iOS 4.2 indeholder en del fejlmeddelelser der hentyder til at Apple muligvis vil tilbyde gratis adgang til deres MobileMe-service for visse brugere. Indtil videre har Apple ikke meldt noget ud, men nedenstående fejlmeddelelser er at finde i iOS 4.2, og de gentager flere gange ordet “free accounts” og “free MobileMe service”.

Det bliver spændende at se hvad Apple har planlagt. Der kommer sandsynligvis mere information når iOS 4.2 bliver frigivet, gerne i slutningen af november.

Skriv et svar