AT&T stopper iPhone 4 forudbestillinger

Ikke engang en enkelt dag skelle der gå efter at iPhone 4 kunne forudbestilles i USA, før at den amerikanske telekæde AT&T måtte melde udsolgt. I første omgang lukkede AT&T kun for forudbestillinger på førstedagen, men har nu meldt ud at det pga. den store efterspørgsel ikke vil være muligt at fodudbestille det nye vidunder foreløbigt. Foreløbigt er der forudbestilt 600.000 eksemplarer, hvilket ifølge AT&T svarer til at efterspørgslen for iPhone 4 er ti gange større end da 3GS kunne forudbestilles.

Amerikanske iPhone fans der ikke nåede at bestille deres telefon må derfor vente et stykke tid endnu. iPhone 4 udkommer d. 24. juni i USA. Det er endnu uvist hvornår telefonen kommer til Europa eller Danmark.

Der er indtil videre ikke mange informationer tilgængelig om iPhone 4’s interne hardware som batteri, processor, hukommelse osv. Det eneste der vides er at iPhone 4 kommer med 16 og 32 GB, er den tyndeste i serien indtil videre, og har en skærmopløsning på 960 x 640 på sin 3.5″ skærm, hvilket giver en fænomænal pixeltæthed (tidligere iPhones havde en opløsning på 480 x 320). Sammenligning mellem skærmen på iPhone 4 og 3GS kan ses her.

Kilde: Engadget

Skriv et svar