Xperia X10 får multi-touch (pinch-zoom) i 2011

Sony Ericsson har nu meldt ud på deres produktblog at Xperia X10 vil få en Multi-Touch opdatering i 2011.

På bloggen forklarer Sony Ericsson at reaktionen til udmeldingen om at X10 ikke ville få multi-touch efter at telefonen røg i handlen var større end de havde forventet, og arbejder nu derfor hastigt på at få en opdatering ud.

Årsagen til at de oprindeligt ikke inkluderede multi-touch, var at driveren til X10’s touch-skærm ikke var særligt godt gearet til multi-touch, og firmaet valgte derfor i første omgang at glemme planerne om det. Nogle af deres ingeniører har nu imidlertid fået problemet løst, så Sony Ericsson har nu ombestemt sig, og X10 opdateringen skulle gerne rulle ud i 2011.

Det bliver ikke alle steder at der bliver support for multi-touch, men foreløbigt vil pinch-zoom være tilgængeligt i Google Maps og i X10’s Web Browser, samt 3. parts applikationer.

Skriv et svar