Windows Phone 7 applikationer kan nu installeres uden om WP7 marketplace

Det ser ud til at udviklerne af Smartphones og deres systemer bare ikke kan forhindre folk i at installere applikationer uden om deres “marketplaces”. Hvis vi ser bort fra Android der frit tillader dig at installere applikationer fra andre steder end Android market, så har bl.a. Apple ikke haft den store succes i at bekæmpe jailbreaking, og nu ser det ud til at Microsofts Windows Phone 7 har lidt samme skæbne.

Et nyt værktøj ved navn ChevronWP7 er dukket op. Værktøjet, som kan benyttes på systemer med Windows XP SP2 og op til Windows 7, tillader dig at låse din Windows Phone 7 telefon op for applikationer der ikke er gået gennem Microsofts markedsplads. Det smarte ved applikationen er at den, i modsætning til iPhone jailbreaks, kun har et mindre behov for at rode alt for meget med din telefon. Ifølge værktøjet kan processens modifikationer på telefonen nemt fjernes igen.

Hvordan Microsoft, som har arbejdet hårdt på at forhindre sideloading af applikationer, vil svare igen bliver spændende at se.

Skriv et svar