Video fremme af Samsung Galaxy… Tablet PC?

Samsung lokkede allerede i starten af sommeren 2010 med informationer om at de måske ville have en tablet PC på vej. Nu er de ude og drille de spændte forbrugere igen, denne omgang med en video af tablet-PC’en.

Videoen er kort og reklamefokuseret, men har alligevel flere ord smækket op der fortæller om enheden. Bl.a. vil skærmen kun være 7 tommer, hvilket er mindre en iPaddens 9.7″, men samtidigt vil det også gøre PC’en meget lettere. Et af kritikpunkterne for iPad da den kom på gaden var at man blev træt i hånden af at sidde med den, så Samsung har tydeligvis taget dette til sig og har satset på et lettere design.

Blandt features ser vi et Android 2.2 styresystem, kamera, HD playback, flash support, navigation, kamera, videokald, og naturligvis kan den fungere som boglæser.

Især videokaldsfunktionaliteten er interessant, da tidligere billeder af Galaxy tabletten har vist en telefonknap og etinterface til at indtaste telefonnumre, hvilket muligvis kunne tyde på at PC’en også kan bruges som telefon.

PC’en var oprindeligt udset til at udkomme i august, men det er usandsynligt at Samsung når dette. Til gengæld er der rygter om at de muligvis også vil have nogle større versioner på vej med 8″ og 10″ skærm. Apples iPad mangler endnu at komme til mange lande, så vi får muligvis Samsungs tablet til Danmark før vi får iPad.

Du kan se videoen her.

Skriv et svar