Trojansk hest rammer Android

Android giver dig friheden til at installere applikationer fra andre steder end Android Market, en feature der egentlig er relativt fed, men som desværre kan gøre at du kommer i problemer.

En ny trojansk hest ved navn Geinimi er blevet opdaget. Hesten gemmer sig i applikationer der ser legale ud, og som brugeren bliver narret til at downloade. Sikkerhedseksperter der har analyseret trojaneren, fastslår at den i første omgang samler informationer om telefonen den er installeret på, inkl. hvor i verden telefonen er, og sender så disse oplysninger videre til skaberen. Det vides endnu ikke fuldt ud hvad den er i stand til siden dele af applikationen er krypteret for at gøre analyse sværere, men det ser ud til at den er i stand til at installere flere applikationer på egen hånd, hvilket den dog heldigvis bliver tvunget til at bede brugeren godkende.

Foreløbigt ser det heldigvis ud til at applikationen er begrænset til det kinesiske marked.

Skriv et svar