Steve Jobs har angiveligt problemer med immunforsvaret

Steve Jobs

Ifølge The New York Times er det angiveligt problemer med immunforsvaret der har tvunget Steve Jobs til at tage sygeorlov.

Meldingen kommer fra en person der kender Steve Jobs, men som ønsker at være anonym. Ifølge medicinske eksperter er det meget normalt for folk der har fået en levertransplantation at være udsat for forskellige medicinske problemer. Ifølge statistikker fra USA’s regering dør 20,7% af alle levertransplantationspatienter inden for 3 år.

Folk havde allerede haft mulighed for at bemærke det på Apples arbejdsplads, hvor Steve Jobs bl.a. i de seneste uger havde spist på sit kontor, frem for Apples kantine, samt at han ikke var til stede i selve bygningen særligt ofte.

Steve Jobs er på nuværende tidspunkt 55 år. I modsætning til sidste gang han var syg har han denne gang ikke specificeret hvornår han vender tilbage.

Kilde: The New York Times

Skriv et svar