Playstation-telefonen viser endelig sit ansigt

Allerede tilbage i august kunne vi melde ud at Sony Ericsson muligvis var på vej med en Playstation-telefon med Android på, og nu viser den endelig sit ansigt, da Engadget har fået fingre i billeder af telefonen, den såkaldte “Playstation Phone”.

Telefonen vil sandsynligvis komme med Android Gingerbread (hvilket Engadget stadigvæk skyder til at være version 3.0 og ikke version 2.3), og lander med en 1 Ghz Qualcom CPU, 1 GB intern hukommelse (med microSD support), altsammen ting der er meget standard for en moderne Android-telefon. Telefonen vil dog sandsynligvis få sin egen Android-shop til spil der så vil kunne spilles på telefonens 3.7-4.1″ skærm.

Modellen er stadigvæk en prototype, men du kan se resten af billederne hos Engadget.

Skriv et svar