Ny medieafspiller giver AirPlay til Windows

iOS 4.2 introducerede AirPlay, en opdatering af et koncept Apple før kaldte AirTunes, der tillader dig at streame medier fra dine iOS enheder til dit Apple TV eller lign.

Nu kommer denne funktionalitet også til Windows, men ikke fra Apples side. Det er den selvstændige udvikler med det finurlige navn Apostolos Georgiadis, der har gjort det ved at udvikle sit eget program, AirMediaPlayer, til formålet, som kan kommunikere med og afspillere medier via. AirPlay.

Det eneste programmet kræver er Microsoft Net Framework 3.5 SP1, Apples Bonjour (inkluderet med iTunes) og QuickTime, samt Windows XP, Vista eller 7. Du kan downloade AirMediaPlayer, samt alle disse ting hvis du skulle mangle nogen af dem, på Georgiadis blog.

Skriv et svar