Nexus S er designet til at blive rooted, og det er allerede gjort!

Mens de fleste telefonproducenter kraftigt forsøger at undgå at hackere roder for meget med deres telefoner (et koncept også kendt som rooting eller jailbreaking), så ser det ud til at Google er meget mere åben over for dette med deres Nexus-telefonserie, hvilket er årsagen til at deres nye Nexus S som kun har været på gaden i 5 dage allerede er blevet rooted.

Og det ser bestemt ud til at Google faktisk har planlagt at dette skal være tilladt fra starten, da Google har implementeret en advarselsskærm når du forsøger at roote enheden som advarer dig om hvad der kan ske, og samtidigt meddeler at den af sikkerhedsmæssige årsager vil slette alle personlige data på telefonen når den rootes.

Hvis du tilfældigvis sidder med en Nexus S i hånden, er guiden til at roote den meget simpel:

  1. Vær sikker på du har Android 2.3’s SDK installeret med FastBoot på din PC/Mac. Du kan downloade og installere det fra dette link. Tilslut din Nexus S via. USB.
  2. Sluk din Nexus S helt
  3. Hold “Volume Op” og “Power”-knappen nede samtidigt. Dette vil sætte din Nexus S i recovery-mode.
  4. Hvis du er på Windows så åben kommandoprompten. Dette gøres ved at holde Windows tasten nede og trykke “R”, hvorefter du skriver “cmd” og trykker Enter.
  5. Skriv “fastboot oem unlock” og tryk Enter.

Siden Nexus S er splinterny er der på nuværende tidspunkt ingen modificerede operativsystemer klar til telefonen, men du kan allerede nu roote den hvis du skulle få lyst til at gøre det på et senere tidspunkt.

Rooting foregår, som altid, på eget ansvar.

2 tanker om “Nexus S er designet til at blive rooted, og det er allerede gjort!”

  1. Rooting og det at låse bootloaderen op, er 2 forskellige ting – dog kræver det at roote sin telefon oftest at man låser bootloaderen op.

    Når du har låst bootloaderen op, er din telefon altså ikke rooted, men den er klat til at få installeret ROM images der kan være rooted.

  2. Mads: Det ændrer stadigvæk ikke på at fri oplåsning af bootloaderen stort set er ækvivalent med at telefonen er designet til at blive rooted (som overskriften klart udtrykker).

    Nexus One var designet nogenlunde med samme princip i bagtankerne 🙂

    Derudover er der faktisk mange på scenen som benævner “root access” som “rooted”, så det er faktisk ikke helt forkert.

Skriv et svar