Næste generation af iPod Touch får FaceTime

Vi holder os normalt til at skrive om mobiltelefoner her på Mobilterminalen, men det her er stadigvæk interessant.

Der er for nyligt blevet leaket billeder af hardware fra nogle af Apples fabrikker der angiveligt er til 4. generation af iPod Touch. Disse billeder viser bl.a. at iPod Touch vil have frontsiddende kamera ligesom iPhone 4, og mange har spekuleret om Apple har planlagt FaceTime til iPod Touch 4g.

Disse rygter er nu blevet forstærket, idet at seneste betaversion af iOS 4.1 har fået support for FaceTime-opkald baseret på e-mail adresse frem for telefonnummer (som det kendes fra iOS 4.0 på iPhone 4).

Med andre ord er der store chancer for at ejere af den næste generation af iPod Touch kan foretage opkald så længe de er på et lokalt Wi-Fi netværk, hvilket stadigvæk er et must da iPod Touch ikke understøtter andre former for trådløs kommunikation udover bluetooth.

Kilde: Macrumors

3 tanker om “Næste generation af iPod Touch får FaceTime”

  1. den kommer i sep… til Danmark… men du kan godt købe den ny på aapple.dk den er bare ikk i butikkerne i danmark:)

Skriv et svar