Google bygger gigantisk 42″ Nexus S

Og her gik man og troede at målet med håndholdte enheder var at de skal være små og kompakte…

Google fik tilsyneladende ikke lige den memo, for de har valgt at lave en Nexus S, størrelse XXL, hvor telefonens sædvanlige 4″ skærm er erstattet af en 42″ touch-skærm der fungerer præcis lige så godt som på den rigtige model. Selv de ansatte i den Best Buy butik hvor den var opstillet så ud til at være overvældede.

Desværre er det kun skærmen der er forstørret på telefonen. Hardwaren forbliver den samme, men siden der kun er produceret en udgave af denne giganttelefon regner vi ikke med at Google har planlagt at sælge den. Foreløbigt er det eneste sted man kan opleve giganttelefonen i San Carlos, men mon ikke Google producerer nogle flere for markedsføringens skyld (eller bare fordi de kan)?

Skriv et svar