Første hands-on test af Motorola Droid 2/X

Taylor Wimberly fra Androidandme.com har været så heldig at have fået fat i et eksempler af Motorola’s Droid 2, som ellers først er fastsat til at blive offentliggjort på onsdag, og har derfor sammenlignet den med forgængeren, Droid. Han har bl.a. kørt telefonen gennem nogle grafiske og hastighedsmæssige tests, og da Droid 2 og Droid X har den samme hardware, gælder disse hardwaretests også for Droid X.

Konklusionen er at den dobbelte processorhastighed (fra 550 Mhz på Droid til 1 Ghz på Droid 2), samt fordoblingen af RAM fra 256 til 512 MB betyder at Droid 2 er næsten dobbelt så hurtig som sin forgænger. I stort set alle tests var ydelsen fordoblet. Derudover er designet også ændret en smule på Droid 2, bl.a. ved at tastaturet er gjort lidt længere.

Folk der vælger at købe en Droid X i stedet for Droid 2 mister det fysiske tastatur, men får til gengæld bedre video- og billedoptagelse, samt en mini-HDMI port hvilket gør Droid X det bedre valg når det kommer til multimedier.

Kilde: AndroidAndMe.com

Skriv et svar