Første opdatering til Windows Phone 7 i marts – se de nye features her

På Mobile World Congress har Steve Ballmer nu i en keynote udtalt sig om kommende opdateringer til Windows Phone 7.

Den første større opdatering vil komme til systemet inden for de første par uger i marts, og vil inkludere Copy-Paste funktionalitet og forbedret performance.

Microsoft stopper dog ikke der, og Ballmer annoncerede i samme omgang følgende features.

  • CDMA-understøttelse inden for første halvår af 2011

Dette vil bringe Windows Phone 7 til operatører som Sprint og Verizon i USA.

  • Twitter-Integration i “People Hub” inden for første halvår af 2011
  • Mulighed for at gemme sine office-dokumenter i Skyen
  • Internet Explorer 9 i sidste halvår af 2011

Erstatter den nuværende version af Internet Explorer på telefonen med den nye version, som byder på dramatisk forbedret ydelse og hardware acceleration, samt HTML5 support.

  • Bedste support til multitasking

Windows Phone 7 har stadigvæk meget begrænset funktionalitet når det kommer til multitasking, og Microsoft planlægger at gøre noget ved det. Bl.a. ved at tilbyde funktionalitet til at køre applikationer i baggrunden osv. Mere info om dette vil komme på en senere konference.

Kilde: Windows Team Blog

Skriv et svar