Droid X ødelægger sig selv ved hacking

Motorola Droid X

En af de højere medlemmer/medejere at hjemmesiden MyDroidWorld har i en post beskrevet en drastisk feature ved Motorola’s nye telefon, Droid X.

Det viser sig nemlig at Motorola i Droid X har indbygget en funktionalitet kaldet eFuse der skal forhindre modding, hacking eller rooting af telefonen. Denne eFuse undersøger om telefonen benytter sin oprindelige firmware og lign. ved opstart. Kan eFuse ikke verificere dette, sættes en mekanisme igang der ødelægger telefonen, og kun Motorola vil være i stand til at reparere den.

En androidmodder ved navn Steven Bird melder dog på sin blog ud at der ikke er den store grund til bekymring, og at Droid X nok skal blive rooted uden at du som bruger risikerer at din telefon “eksploderer”. Han påpeger at den gamle Droid også havde eFuse, men at funktionaliteten aldrig rigtig blev sat i brug.

Motorola’s udtaler selv at de godt forstår at mange kan have ønske om at roote deres telefon, og de henviser selv til at folk der ønsker at gøre dette bør kigge efter alternative telefoner som Nexus One, der tillader netop den slags.

Kilde: MyDroidWorld, Steven Bird samt TGDaily

Skriv et svar