Den hvide iPhone 4 er tykkere end den sorte

Den er forsinket næsten en hel iPhones levetid, men nu er den hvide iPhone 4 her 10 måneder efter tid.

Desværre, til rigtig mange brugeres skuffelse, ser det dog ud til at Apples ingeniører har valgt at ændre på designet ved at gøre den nye iPhone 4 tykkere end dens sorte variant. Størrelsesforskellen på i alt 0,2 mm lyder måske ikke af meget, men det gør bl.a. at meget stramme cases til telefonen ikke vil passe på den hvide variant, hvilket har skabt stor skuffelse blandt Apple-fans der havde glædet sig til den nye telefon. De fleste cases lavet af silikone, latex osv. vil dog stadigvæk passe fint på telefonen.

Apple har endnu ikke kommenteret på ændringen af designet.

Skriv et svar