AT&T åbner snart for adgang til Amazon App Store

En af de fede ting ved Android-systemet er at det nemt er muligt at installere applikationer fra andre steder end det officielle Android Market der er drevet af Google. Dvs. det er muligt medmindre man er kunde hos AT&T, som ikke tillader brugeren at installere fra andre kilder end Android Market.

Dette har bl.a. skabt problemer for folk som ønsker at benytte det nye Amazon AppStore, f.eks. til at spille det nye Angry Birds Rio som havde sin debut på markedspladsen første dag som gratis download.

Rovio der udvikler Angry Birds Rio har dog nu nyheder at fortælle. De meddeler på deres Twitter-profil at AT&T arbejder på at få åbnet op for Amazons nye AppStore. Det betyder at folk snart vil kunne købe applikationer der, samt muligvis andre steder. AT&T har selv fulgt op på nyheden med følgende udtalelse:

“We’re working to give our Android customers access to third party application stores. This requires updates to our systems and finalizing arrangements with Amazon. We will share more info with our customers in the near future.”

Alt i alt må det siges at være gode nyheder for AT&T-kunder i USA med Android-telefoner.

Skriv et svar