Android 2.2 til HTC smartphones

HTC Desire

Mens de første smartphones allerede er begyndt at få Android 2.2, så kommer der nu udmelding fra HTC om hvilke af deres telefoner der får Android 2.2.

En HTC talsmand udtaler at de forventer at rulle Android 2.2 ud i tredje kvartal af 2010 så snart de har opdateret deres HTC Sense app. Når dette sker vil Android 2.2 lande på flere modeller, bl.a. HTC Desire, HTC Legend og HTC Wildfire, hvoraf de to førstenævnte kan købes i Danmark, og sidstenævnte vil kunne købes om få uger. Om flere modeller vil modtage opdateringen vides ikke. Ligesom med Nexus One kommer opdateringen til at ske trådløst.

Der vides endnu ikke om opdateringen vil slette data på mobilen, så det er altid en god ide at have backup af alle sine kontakter, SMS’er og e-mails. For en liste over features i Android 2.2 kan læses her.

Kilde: Recombu.com

Skriv et svar