Adobe bekræfter Flash 10.1 til BlackBerry og Windows Phone 7

Flash Player

Det har allerede været kendt et stykke tid at Adobe havde lovet Flash til Windows Phone 7, men firmaet overrasker nu ved at melde ud at Flash 10.1 også vil finde vej til BlackBerry, samt WebOS 2.0, LiMo. Symbian og MeeGo.

Adobe udvider derfor kraftigt deres marketingsstrategi for at sætte sig op mod Apple, der nægter at lukke Flash ind på deres iOS enheder, og som netop har annonceret at fremtidige Macs vil blive leveret uden Flash installeret på systemet i forvejen.

Adobe har ikke givet en tidslinie for hvornår Flash vil lande på de forskellige platforme. Du kan læse Adobes pressemeddelelse hos Engadget.

Skriv et svar