iPhone 4’s caseprogram lukker 30. september

Da apple oprindeligt lavede en pressekonference om antennagateproblemet, lovede de at give gratis iPhone 4 cases væk helt frem til 30. september, en periode de nævnte de muligvis ville udvide hvis det var nødvendigt.

Apple har nu officielt besluttet at dette ikke er en nødvendighed, og derfor vil alle 4. generations iPhones solgt efter 30. september ikke længere være omfattet af programmet. Derudover vil Apples særlige returneringspolitik for iPhone 4 blive annulleret fra 30. september af.

“Vi ved nu at iPhone 4 antenneproblemet er mindre end vi originalt havde troet. En mindre procentdel af iPhone 4 brugerne behøver en case, og vi ønsker fortsat at give disse brugere en gratis bumper-case. For alle andre afbryder vi det gratis case-program for iPhone 4 enheder solgt efter 30. september, 2010. Vi går derudover også tilbage til vores normale returneringspolitik for iPhone 4 enheder solgt efter 30. september. Brugere der oplever antenneproblemer bør kontakte AppleCare og bede om en gratis bumper case.”

Så selvom Apple stopper programmet ser det dog stadigvæk ud til at være muligt at ringe til AppleCare efter 30. september hvis man skulle have antenneproblemer. Hvis du allerede har en iPhone 4 kan du bestille en ny case ved at benytte Apples iPhone 4 Case Applikation frem til 30. september.

Kilde: iPhone 4 Case Program

1 tanke om “iPhone 4’s caseprogram lukker 30. september”

Skriv et svar