iPad 2 er snart i produktion – Bliver sendt fra Kina i 2011

Næppe er Apples tablet-computer røget i handlen i Danmark før at nyheder omkring efterfølgeren allerede er ude.

Det kinesiske firma Foxconn Electronics der producerer Apples enheder er ifølge Digitimes netop blevet informeret om at de inden for de næste 100 dage skal begynde at sende iPad 2 ud med op til 600.000 enheder per batch der sendes ud, hvilket sætter datoen til engang i Februar 2011.

Apple fik i 3. kvartal af 2010 fremstillet 6 mio. iPads, hvilket betyder at der resten af året forventes at blive produceret lige under 2 mio. iPads, og Apple forventes at fremstille omkring 2 mio. mere i 2011 før de skifter over til fuld iPad 2 produktion, især fordi at den originale iPad skal lanceres i en række andre lande.

Produktionen af iPad 2 skulle oprindeligt have startet til januar, men blev forsinket pga. firmwaren stadigvæk er til test.

Skriv et svar