VLC Media Player endelig trukket fra AppStore

Der skulle ganske vist gå lidt over 2 måneder, men VLC medieafspilleren er nu endelig blevet trukket fra Apples AppStore.

Dette har nu skabt en del kontrovers efter at det kom frem at VLC-udvikleren der krævede applikationen fjernet er Rémi Denis-Courmont, der til dagligt arbejder hos Nokia på deres MeeGo operativsystem. Rémi var utilfreds med Apples DRM der bl.a. pålægger at en applikationen kun må installeres på op til 5 enheder, samt at der er DRM på alle AppStore applikationer, hvilket ikke er i overensstemmelse med GNU licensen som VLC udgives under. Ironisk nok har dette ført til at det nu er umuligt at installere afspilleren på iPhones, hvilket har sendt en del vrede i Rémis retning fra brugere der mener at det er vigtigere at en gratis og funktionel medieafspiller er tilgængelig for en kundegruppe på over hundrede millioner end at man leger korstogsridder med licenser.

Alt håb er dog ikke ude, da VLC er dukket op på Cydia i stedet. Højt hurra for jailbreaking!

Skriv et svar