Uge 46 på mobilterminalen – De største nyheder

Uge 46 har budt på en masse kontroversielle nyheder, en del fra vores kære æblefirma.

Apple valgte mandag at sætte en besked på forsiden af deres hjemmeside, der annocerede at tirsdag ville være en dag vi aldrig ville glemme. Med denne udmeldelse var der lagt i kakkelovnen til noget af en overraskelse, men skuffelsen var stor hos mange da de havde forventet en større nyhed end at The Beatles endelig var at købe på iTunes Store. Overraskelsen har dog utvivlsomt stadigvæk glædet mange fans af det populære band (hvis de da ikke allerede har alle deres albums).

Sony Ericsson annoncerede at deres ingeniører arbejder på at bringe multi-touch til deres Xperia X10 telefon i 2011, hvilket bl.a. telefonens web-browser, Googles Maps applikation, samt 3. parts applikationer vil kunne få glæde af i fremtiden.

Lørdag kom det frem at danske teleudbydere allerede var ved at forberede iPad abonnementer, samt den endnu mere glædelige nyhed at Apple muligvis vil have iPad til Danmark til julesalget.

Derudover tyder det på at Apple muligvis på en eller anden måde vil tilbyde gratis MobileMe-kontoer, der tillader bedre synkronisering, samt GPS-lokalisering.

Sidst men ikke mindst er Motorola Milestone 2 (aka. Droid 2) på vej til Europa, med Tyskland og England værende de første der får den. Milestone kommer sandsynligvis uden Droid-versionens tema desværre.

Skriv et svar