Ubrugelige statusopdateringer kan koste dig venner på FaceBook

Universiteter er en dejlig ting, specielt når de kommer med interessante undersøgelser. Og det er hvad University of Colorado Denver er kommet med i denne omgang, da de har undersøgt hvad den største årsag til at folk sletter hinanden på FaceBook er.

Den største grund til at nogen muligvis kunne finde på at fjerne dig ville være hvis du hele tiden skriver ubrugelige statusopdateringer, især om de samme ting. F.eks. har en person der hele tiden skriver statusopdatering om sit yndlingsband større chance for at miste venner på Facebook, da folk ikke ønsker at blive spammet konstant om de samme ting.

Derudover kunne 57% af de adspurgte svare ja til at have fjernet venner på FaceBook baseret på andre ting folk har skrevet online, f.eks. omkring politiske holdninger, samt at folk der laver venneanmodninger frem for at modtage dem fra andre har større chance for at blive “unfriended” (som er det nye hotte ord).

Skriv et svar