Spyware fandt vej til Android Market

Spy Phone

En applikation på Android Market ved navn “Tip Calculator” er i virkeligheden et spywareprogram ifølge mobilsikkerhedsfirmaet NetQin Inc. Applikationen ville på timebasis sende en mail med alle SMS’er der var blevet sendt eller modtaget videre til en e-mailadresse. En anden version af spywaren kunne endda optage telefonopkald.

Applikationen er tiltænkt at kunne installeres af en person der har adgang til din mobiltelefon. F.eks. ville en misundelig kæreste kunne installere applikationen og bede den sende en kopi af alle SMS’er for på den måde at spionere.

NetQin har netop sendt et anti-virus program til Android på markedet, med titlen NetQin Mobile Anti-virus, der fungerer på Android-systemer fra version 1.5. Dette skulle være i stand til at fjerne applikationen, samt andre apps der kan indeholde spyware, virus eller lign.

Du kan downloade NetQin Mobile Anti-virus på deres hjemmeside.

Kilde: TalkAndroid

Skriv et svar