Nokia viser bud på fremtidens telefon (video)

af 21. november 2011 Ingen kommentarer

I mobilverdenen har Nokia altid haft en særlig fetisch for at visualisere fremtidens mobiltelefoner som de forestiller sig de vil se ud, og så fremvise deres ideer på video. Firmaet har haft mange visioner de har fremvist gennem tiden, med den catch at teknologien desværre altid ser ud til at være et godt stykke ude i fremtiden (lidt ala. man for 50 år siden forestillede sig at vi alle havde flyvende biler i år 2000).

Nu har Nokia endnu engang fremvist et nyt telefonkoncept de kalder Nokia HumanForm. Nokia forestiller sig i fremtiden at telefoner er lavet af et bøjeligt materiale, og at de derved kan betjenes ved at telefonen kan bøjes og vrides, en teknologi firmaets videnskabelige afdeling allerede har realiseret (se sidste video i bunden), men som åbenlyst ikke er klar til at blive sluppet løs blandt forbrugerne endnu.

Nokia har i demonstrationen af konceptet valgt at lægge fokus på en række stærke teknologier der skal bringe oplevelsen af telefonen til nye højder. Udover førnævnte evne til at betjene telefonen ved at vride dens form, så er ideen også at nye innovationer inden for brugergrænseflader ved hjælp af et avanceret styresystem skal gøre brugeroplevelsen flydende og intuitiv. Derudover havde Nokia desuden forestillet sig at telefonens overflade skulle bestå af et elektrisk ledende materiale der skal kunne ændre overfladen så det er muligt at føle sig frem (muligvis noget der kunne hjælpe blinde mennesker) via. en form for nanoteknologi. Sidst men ikke mindst lægger Nokia vægt på bl.a. at telefonerne f.eks. skal kunne aflæse humøret på en anden person under et videoopkald.

Mange af disse ting lægger langt ude i fremtiden. HumanForm alene lægger 5-10 år ude i fremtiden (endnu længere hvis den skal bygges ved hjælp af nanoteknologi), men det er altid dejligt at se at kreativitet ikke er død endnu.

Klik her og del nyheden med dine venner

Skriv den første kommentar!

Skriv kommentar
Skriv kommentar

Tilfældige mobiler
  • Nokia N97 Mini

    • 32 GB intern hukommelse
    • 5 megapixel kamera med Carl Zeiss optik
    • 3,5 tommer stor touch skærm
    • QWERTY tastatur (almindeligt PC tastatur)
    • E-mail: IMAP4, POP3, SMTP
    • Lyd: Stereo højtalere og 3,5mm jack stik
    • Indbygget GPS, MicroUSB, Wi-Fi og Bluetooth
  • Samsung L700

    • 2,0 megapixel kamera med blitz og optisk zoom
    • 30 MB intern hukommelse og mulighed for 8 GB ekstra
    • Push e-mail, SMS, MMS, Gruppe SMS
    • Understøttelse af Bluetooth og USB
    • JAVA teknologi
  • HTC HD 2

    • 1 GHz Snapdragon processor
    • 5 megapixel kamera m. autofokus og dobbelt LED blitz
    • A-GPS og geotagging
    • Kæmpe 4,3″ touchskærm (største på markedet)
    • HTC’s “Sense” brugerflade
    • Windows Mobile 6.5 styresystem
    • Diverse apps og andet software
  • Sony Ericsson W715

    • aGPS og geo-tagging
    • 3,2 megapixel kamera (LED blitz og 3x zoom)
    • Walk Mate (skridttæller)
    • Shake Control og FM radio
    • Hele 4 GB hukommelse
    • Højhastighedsinternet og rigtig web browser