Napster lancerer musikstreaming iPhone applikation

Napster, programmet der oprindeligt anses for at være faderen til moderne fildeling (eller piratkopiering) har i weekenden lanceret en ny applikation på Appstore, der tillader dig at streame musiknumre til din iPhone, iPad eller iPod Touch over Wi-Fi eller 3G. Gratis er det dog desværre ikke, da Napster er gået af den lovlige vej, og man skal derfor betale et $10 abonnement per måned.

For disse penge får man til gengældadgang til 10 mio. musiknumre, samt muligheden for at downloade op til 100 numre på sin enhed, så man kan lytte til dem mens man ikke er forbundet til internettet.

Desværre er applikationen ikke godkendt til den danske version af iTunes store, og man skal derfor have en Amerikansk konto for at kunne downloade programmet (ihvertfald foreløbigt).

Skriv et svar