Motorola Droid X preview

Endnu engang har Engadget været tidligt ude og se på en kommende smartphone, denne gang Motorolas kommende Droid X.

Smartphonen er bestemt ikke for folk der er til elegance, da den med sin 4.4″ skærm (0.9″ større end iPhonen) næsten kan kaldes et monster.

Telefonen kører Android 2.1, og har bl.a. Motoblur (en app der forener mange tjenester til et sted, bl.a. Facebook, Twitter og MySpace, nyheder og vejret). Derudover har telefonen 8 megapixel kamera der kan optage 720p video, men Engadget var ikke helt tilfredse med kvaliteten af de billeder telefonen tog. Telefonen er hurtigt og kommer med 8 GB intern lagringskapacitet, samt multi-touch keyboard. Batterilevetiden blev desværre ikke testet, men Engadget bemærkede at telefonen har noget software til batterihåndtering.

Vil du have resten af detaljerne, samt video og flere billeder af telefonen, så tag et smut over til Engadgets preview. Telefonen vil have sin officielle præsentation d. 23. juni 2010.

Kilde: Engadget

1 tanke om “Motorola Droid X preview”

  1. “Smartphonen er bestemt ikke for folk der er til elegance”
    – Det var en kedelig kommentar, trist smiley =(

    “kan kaldes et monster” lyder frastødende, endnu trist smiley =(

    Den telefon skal jeg i hvertfald ikke købe.. Holder mig kun til Æble – ligesom Mobilterminalen.

Skriv et svar