HTC vil afsløre nye telefoner 7. oktober

HTC sendte for nogle få dage siden invitationer ud til en konference/event der skal afholdes d. 7. oktoboer i firmaets hjemland Taiwan med orderne “Come and see what HTC has dreamt up”.

I starten var det uklart om firmaet havde tænkt sig at præsentere nye produkter, men det ser det nu muligvis ud til at de har, da firmaet idag har inviteret til et pre-briefing i det centrale London samme dag med orderne “A range of new phones (that have not been announced)”.

Om de nye telefoner vil være Windows Phone 7 enheder er endnu uklart, da der er bred enighed om at de fleste producenter venter til 11. oktober med at offentliggøre deres Windows Phone 7 telefoner, men HTC og Microsoft har tidligere haft et tæt samarbejde, så det er stadigvæk en mulighed.

Kilde: PocketNow

Skriv et svar