Facebook tilføjer Places til mobile versioner

Facebook har tilføjet en lokationsfunktion kaldet Facebook Places, der giver muligheden for at tagge sig selv og venner på en bestemt placering, hvis man bruger Facebook på en iPhone eller på en browser, der understøtter HTML5 og geolokation.

Funktionen er lavet således, at man klikker på “Check in”, hvilket så vil vise en liste over steder, som der er fundet i nærheden, hvorefter man kan vælge sin placering. Hvis ikke det sted, man er, findes, kan man naturligvis også søge efter det manuelt eller selv skrive noget ind.

Der kan dog være problemer med privatlivsindstillinger på dette, da der udelukkende er muligheden for at slå det til eller fri og ingen trinvise indstillinger, som fx kun at tillade nogle personer at se ens placering. Ydermere kan man ikke sige “nej” til at blive tagget på en placering af ens venner, man kan kun sige “ikke nu”, hvilket man så kan blive ved med at gøre.

Kilde: Ars Technica

Skriv et svar