Danske version af Google Nexus S får udgivelsesmåned + dårligere skærm

Man kan ikke altid være lige så heldig som andre steder i verden, desværre.

Googles anden Android-telefon, Nexus S, som de har designet sammen med Samsung, kan vi nu berette kommer til de danske butikker engang i starten af marts, dvs. om lige under en måned.

Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed er at den danske version vil få en dårligere skærm.

Hvor den oprindelige Nexus S blev leveret med Super AMOLED skærm, hvilket af mange anses som den bedste type skærm på markedet, vil den danske telefon kun få en Super LCD skærm.

Det er ikke første gang at en telefonproducent har måtte skifte fra Super AMOLED til Super LCD. HTC gjorde det også for et halvt år siden, og årsagen er at Samsung der producerer Super AMOLED stadigvæk ikke kan følge med efterspørgslen. Det eneste vi kan håbe på som forbrugere er at der ikke er den store forskel i sidste ende.

Skriv et svar