AppStore når 10 mia. downloads – Offentliggør liste over mest downloadede apps nogensinde

Apples AppStore kan roligt siges at være en succes. Med 10 mia. downloads er det en pengemaskine for Apple, der som bekendt tager 30% af alle salg der foregår i butikken, for ikke at tale indtjening via. deres iAd program, hvor de også snupper en bid af kagen. Apple har nu valgt at fejre den ekstraordinære milepæl ved at offentliggøre de mest downloade applikationer nogensinde.

Det kan næppe overraske nogen at blandt betalte applikationer er spillene der overgår applikationerne. I top 10 listen over betalte apps findes der kun en applikation mod 9 spil, hvor top 3 listen lyder på Tap Tap Revenge 3, Doodle Jump og Pocket God (ikke nødvendigvis i den rækkefølge). Det ellers populære casual-spil Angry Birds må tage sig til takke med en 4. plads. Også Fruit Ninja nåede top 10, mens den ene applikation er “AppBox Pro-Alarm Clock, Wallet, Mirror and more“.

På gratissiden er tingene en del mere blandede. FaceBook er topapplikationen hvilket næppe kan overraske, men Remote applikationen til at styre iTunes og Skype er også at finde på listen, samt musiktjeneste Shazam. Der finder man også to spil, hvilket er Paper Toss og Pac-Man Lite.

Kilde: iTunes Store (kræver iTunes installeret)

Skriv et svar