Applebutik tvunget til at lukke i Kina pga. videresælgere

Apples Retail Store i Beijing løftede igår begrænsingen på en iPhone per kunde, og det har skabt problemer der tvang butikken i knæ.

Årsagen er videresælgere, også kaldet “Scalpers” på Engelsk. Disse folk køber varerne i butikken, hvorefter de sælger dem dyrere på gaden, meget dyrere endda. Scalperne i Beijing tog ca. $70 mere per enhed.

I Kina er der stor efterspørgsel for iPhone 4, en efterspørgsel Apple ikke kan efterkomme på dette tidspunkt. At scalpere tømte butikken var ikke noget der begejstrede folk, hvilket til sidst sparkede liv i optøjer mellem kunderne og scalperne. Politiet blev tilkaldt, og valgte til sidst at lukke butikken denne dag.

Det vides ikke hvorfor netop denne Apple Store valgte at ophæve begrænsningen på en iPhone per kunde mens de andre ikke gjorde, men den er nu sat i kraft igen for at forhindre dette problem.

Skriv et svar