Apple tillader ringetoneapplikationer ind i Appstore

For lidt over en uge siden kom Apple med en meget uventet udmelding om at de ville løsne på kravene applikationer skulle opfylde for at blive godkendt i Appstore. De fleste troede ikke på det indtil Googles Voice apps, applikationer der tidligere var blevet udelukket fra appstore, pludselig var at finde igen.

Men en anden type programmer er nu også blevet lukket ind i appstore selvom de før var udelukket. Vi snakker om programmer der tillader dig at lave ringetoner fra dine musiknumre. Disse kan nu findes på Appstore. Vi har valgt at fremhæve 5 af dem her, som alle koster 6 kr.:

  • Custom Ringtone Maker
  • Ringtone Designer Pro
  • Best Ringtone Maker
  • Music Ringtone Maker
  • Ringtone Maker Pro

Der findes også nedgraderede gratisversioner af nogle af disse, men 6 kr. er små penge for at kunne få dit yndlingsnummer som ringetone. Desværre kræver applikationerne grundet Apples restriktioner på hvor meget man må rode med systemet at du stadigvæk skal bruge en computer for at kunne overføre dem fra din telefon og få dem ind som ringetoner.

Skriv et svar