Apple skyder skylden for ødelagt iPhone 4 glas på case-producenten

Broken iPhone

Da Apple producerede iPhone 4 valgte firmaet at spare på designet ved at lade bagsiden af telefonens glas være af billigere karakter end det stærke frontglas.

Apple har nu valgt at skyde skylden på producenterne af de slide-on cases som man kan få til iPhone 4. Apple mener at iPhone 4’s bagsideglas krakelerer pga. at der ofte kommer støvkorn med når disse slide-on cases bliver brugt, hvilket får skærmen til at gå i stykker.

Beskyldningerne har skaffet Apple en del kritik. Mange folk er enige om at Apple bare forsøger at lægge skjul på at de har lavet en designfejl ved iPhone 4 ved at vælge at benytte billigt glas. Tim Hickman der er CEO for Hard Candy Cases siger bl.a. at ud af de 22.000 cases firmaet har solgt til iPhone 4, har der ikke været en eneste klage. Producenterne er enige om at det er Apples egen fejl at de forsøgte at spare og benytte billigt glas.

Kilde: The Inquirer

Skriv et svar