30 timer til iPhone 4 i Danmark og stadigvæk ingen pris

iPhone Pris

“I mine øjne nærmer det sig en farce, at vi ikke må få priserne på iPhone 4 at vide. Der er kun 36 timer til salget af det måske mest hypede produkt i Danmarkshistorien starter. Det virker uprofessionelt og panikagtigt uanset hvor ansvaret så ligger.”

Sådan skrev Martin fra iPhoneguide tidligere i dag.

Han er vred over at hvad han beskriver som “Den mest hypede produktintroduktion i Danmarkshistorien” endnu ikke har fået et prisskilt på fra nogen af de steder den vil blive solgt. Hverken Telia, 3 Mobil, CallMe eller Telenor har offentliggjort priserne endnu, og det ser ud til at de forventer at folk bare vil købe telefonen alligevel.

Alt håb er dog ikke tabt endnu. iPhoneguide er nemlig af Telia blevet inviteret til deres pre-launch torsdag eftermiddag, hvor Martin meddelte Telia’s salgsdirektør at han ikke ville møde op hvis der ikke var nogle priser at forholde sig til. Som svar meddelte Telia at de ville sende ham dem senest torsdag morgen.

Kilde: iPhoneguide

Skriv et svar